Hvordan søger du om et STU-Forløb.
Når du har fået et STU-Forløb.
Hvis du har fået et STU-forløb, er der regler for, hvad dit forløb kan og skal indeholde.
STU-forløbet starter med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Her udarbejder du, din UU-vejleder og måske dine forældre din uddannelsesplan igen. Den kan løbende ændres, hvis der opstår muligheder som giver bedre mening, for at du kan gennemføre forløbet. Der skal kigges på din uddannelsesplan hvert år, indtil du er færdig med din STU.
STU-forløbet skal hvert år være på 840 timer. Det kan være forskelligt hvor meget det er om ugen, for der er mange aktiviteter, som kan tælles med i timerne. Det kan eks. være sociale arrangementer, korte kursusforløb, hjælp til at lære de daglige ting i hjemmet og meget mere. Det kan også være på forskellige tidspunkter af dagen, at timerne ligger, så det både er i dagtimerne og om aftenen.
Der er også regler for praktik i dit STU forløb samt andre praktiske aktiviteter, hvilket din UU-vejleder kan oplyse dig nærmere om.